Sådan dækker bilforsikringen på bilferien

Det er igen blevet tid til ferie og afslapning, og flere tusinde danskere pakker i disse timer bilerne for at komme afsted på ferie. Mange drager enten syd eller nord på for at komme på skiferie, og der er i den forbindelse mange ting, som man skal holde styr på og huske, når hele familien trækker teltpælene op og drager væk og afsted fra hverdagens stress og jag.

Når bilen er pakket og børnene sidder klar på bagsædet, så er der nogle meget vigtige ting, som du stadig skal huske. Dette gør sig især gældende, så snart du kører ud over den danske grænser. I udlandet gælder der nemlig andre regler – både i forhold til din bilforsikring, men også i forhold til hvilke ting du skal huske at have med hjemmefra.

Først og fremmest er det vigtigt, at du er klar over hvilke forsikringer du har. På den måde ved du også hvordan du er dækket, og dermed også hvad du kan kræve af dit forsikringsselskab hvis uheldet skulle være. Der kan jo ske mange ting, så snart du først har kørt de første par hundrede kilometer, og f.eks. er kommet godt ned i Tyskland. Bilen kan gå i stå, og du kan derfor ende med at have brug for din bilforsikring, mens du holder parkeret i nødsporet på den tyske motorvej.

Her er det vigtigt, at du husker det såkaldte “røde kort” til din bil. Det røde kort skal du nemlig bruge ved at vise, at du har ret til vejhjælp. Dette kræver dog først, at du har den bilforsikring, som hedder en kaskoforsikring. Kaskoforsikringen dækker skader på din bil, og giver dig også mulighed for vejhjælp i udlandet.

Alle danske bilister har også det “grønne kort”, som det derfor også er vigtigt, at du husker, når du drager afsted på bilferie eller i andre tilfælde kører uden for Danmarks grænser. Det grønne kort er nemlig dit bevis på, at du har en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen er lovpligtig at have i Danmark, og derfor har alle bilister også det grønne kort. Kortet viser overfor udenlandske myndigheder, at du har en gyldig ansvarsforsikring.

Kortene dækker i forskellige lande, og i nogle lande kræves det ligefrem, at du medbringer det fysiske kort. Hvorimod du i andre lande kan nøjes med at downloade en app, hvor du så kan have det røde og det grønne kort liggende på, så du rettere sagt har din bilforsikring med i lommen.