Mere end bare pædagoger

teamworkDer er meget blandet snak omkring, hvorledes pædagoger og lærer har et hårdt arbejde. Mange mener, at de sammen med eleverne har meget fritid. Nogle tror endda, at de kun arbejder i de timer børnene går i skole, og har ferie sammen med dem. Dette er langt fra sandt.

Hvis de havde lige så meget fritid, hvorfor har mange af dem så stress, og hvorfor er de ikke den største del af befolkningen der dyrker sport eller andre hobbyer? Hvorfor ser de så nedslidte ud hvis de har al den fritid, og ikke ligefrem er dem der bringer os op på listen som et sundt folkefærd.

En anden ting er, at nogle forældre mener at de kan fralægge deres ansvar, og overdrage opdragelsen af barnet, når de har sendt deres børn i skole. Vi er gået fra en tid, hvor at børnenes evner i skolen reflekterende det arbejde de selv lagde i det, og den hjælp de fik derhjemme. Nu forventer forældrene, at en underviser kan klare alle elever, og at de ikke behøver at hjælpe derhjemme, fordi de er trætte.

Men der tager forældrene fejl

For det første, har mange af både pædagogerne og lærerne selv familier. De er ikke alle eneboere, men har en hverdag lige som alle os andre. For det andet, kræver det meget at kunne besidde den mængde metoder der skal til, for at trænge igennem til den individuelle person. Det er nemlig ikke alle, der lærer på den samme måde, eller lige hurtigt.

Det kræver et team af mennesker, der alle spiller en stor rolle. Mange af disse personligheder har endda brugt tid og penge på en efteruddannelse, kun for at være i stand til at hjælpe børnene bedst muligt. I løbet af sommerferien, bruger mange tiden på at planlægge det efterfølgende skoleår. Det tager på mange timer og energi.

Har man prøvet at koordinere før, så har man en ide om hvor svært det kan være. En ting er, at der er fastsat regler fra regeringen omkring antal timer pr fag og et pensum. Et andet er, at en lærer kan være uddannet i flere fag, hører til flere klasser, og dermed skal det hele kunne passe sammen, og gå op i en højere enhed.

Nogle gange, bør man overveje om der skulle sættes en uge af til at invitere forældrene ind. På denne måde, kan de deltage i undervisningen, få tildelt en gruppe elever og skulle hjælpe dem med opgaver. Så kan de lærer på egen krop, hvor forskellige børn er, og hvad det egentlig kræves dagligt at opretholde et forholdsvis højt niveau.