Hvem stopper Bayern München?

Med et arsenal af europæiske topspillere i verdensklasse og verdens pt. nok bedste og mest innovative træner må man spørge sig selv, om holdet, der kommer til at slå Bayern München i denne sæson, allerede er opfundet. Dine venner og dig kan gøre et event ud af at se dine yndlings kampe med fest, fadølsanlæg og alt hvad der hører sig til. Bedste priser på teltudlejning kan findes her.

Bundes Liga og Champions League

Den tyske Bundesliga står absolut ikke længere i sine engelske og spanske fætres skygge. En ren tysk finale i Champions League og fire tyske pladser i den bedste europæiske liga taler deres eget sprog. Den tyske liga har gennem de seneste år tiltrukket et hav af stjernespillere fra udlandet, og mange tyske hold har derudover enormt stærke talentudviklingsprogrammer. Indtil videre har det primært været Bayern München og Borussia Dortmund, som har brilleret i international, europæisk fodbold, og det er klart de to hold, som stikker ud rent kvalitativt. På det seneste har Borussia Dortmund dog været enormt skadesplaget og har dermed hverken kunnet leve op til deres potentiale eller deres egne forventninger. Jeg er dog sikker på, at Dortmund inden længe vender stærkt tilbage i både Champions League og Bundesligaen, men om det er nok til at spille op mod Bayerns drømmehold, tvivler jeg på.

Bayern München 2013/2014

Tid til kærlighed i München
Tid til kærlighed i München

Bayern Müchen har været i Champions League finalen tre ud af de sidste fire år! I den forgangne Champions League sæson hed det 7:0 og “Hasta luego, Barcelona”, efter de to hold mødtes i semifinalen, og Barcelona fik deres højeste nederlag i tyve år. Bayern har derudover i denne sæson forstærket sig med supertalentet Thiago fra Barcelona, Mario Götze og for nyligt også Dortmunds giftige angriber, Robert Lewandowski, som dog først støder til holdet i den kommende sæson.

Hvem stopper Bayern München i 2013/2014?

Hvem stopper “Die Über-Bayern”? I den tyske Bundesliga er Bayern Müchen, uofficielt, allerede mestre og har i sæsonens første halvdel skudt med skarpt efter alt der har vovet at røre sig. Det bliver spændende at se, hvordan de øvrige europæiske storhold kommer til at spille op mod Bayern, når Champions League, efter julepausen, går til slutrunden. Manchester City har bevist deres kvalitet mod Bayern, da de slog dem i gruppefasen i Champions League (man må her dog nævne, at det for Bayern ikke gik om så meget). Derudover kan man altid forvente vidunderfodbold af Barcelona og til en vis grad af Real Madrid. Med Zlatan i front ser PSG også farlige ud denne sæson, og personligt mener jeg, at Borussia Dortmund gennem de sidste år har bevist, at man altid skal regne med dem. Har jeg overset nogen? Undertegnede ser frem til særdeles spændende slutrunde i Champions League og vil hermed afslutte med at sige “Servus, Grüß Gott”.